Rensning af specifikke materialer
De forskellige materialer, som smykker er lavet af, kræver lidt forskellige rensemetoder. For guldsmykker kan du bruge den grundlæggende metode beskrevet ovenfor. Sølvsmykker kræver samme tilgang, men de skal børstes forsigtigt med en blød tandbørste efter at have ligget i badet i omkring ti minutter, og derefter skylles grundigt. Forgyldte smykker behandles på samme måde som sølvsmykker for at bevare det tynde guldlag.
Smykker med sten og diamanter
Når du renser solitaireringe eller andre smykker med ædelsten eller diamanter, er det vigtigt at undgå specialiserede smykkerensere, da ikke alle stentyper kan tåle dem. I stedet skal du blande lunkent vand og mild opvaskemiddel, ligge smykket i blandingen i et par minutter, børste forsigtigt omkring stenene, og derefter skylle grundigt. Særligt vigtigt er det at rengøre bag på stenene, da snavs her kan reducere glansen betydeligt.
Vigtige forholdsregler
Det er vigtigt at børste forsigtigt, for ikke at ridse ædelmetallerne. Du bør også undgå at dyppe smykker med perler og sten i specialiserede rensevæsker. Hvis du bruger kemiske rensevæsker, skal du altid have handsker på, og skylle smykkerne grundigt efter for at fjerne eventuelle resterende kemikalier.